I dagens podcast får du disse tre historier:
Partierne bag forsvarsforliget har i dag besluttet at hasteindkøbe et midlertidigt luftforsvar og at genåbne en dansk ammunitionsfabrik. Det hele handler om truslen fra Rusland, så ville våbnene ikke være bedre brugt i Ukraine end i Danmark? Det spørger vi forsvars-journalist Jacob Svendsen om.
’The Brutalist’ er nomineret til hele 10 priser ved søndagens Oscar-uddeling. Det er ikke overraskende, for filmen er skåret over den læst, som Oscar-akademiet elsker, og den er da også god, men altså ikke noget mesterværk. I hvert fald ikke ifølge anmelder Joakim Grundahl.
Mange europæiske politikere har de seneste uger følt sig kørt over af Donald Trump, men måske er det ikke så skidt for europæisk økonomi, at Trump er blevet præsident i USA. De amerikanske aktier falder, mens det går fremad på børserne i Europa. Økonomiredaktør Per Thiemann fortæller om tendensen.
Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.
Om 'Lang Historie Kort'
Hver eftermiddag giver Politikens podcast ’Lang Historie Kort’ dig noget at tale om og tænke over. Du får tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.
Værter er Bo Søndergaard og Morten Skjoldager.
fortsæt med at læse



























