Hør dagens afsnit af ’Lang Historie Kort’, Politikens eftermiddagspodcast, der hver dag giver dig tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.

Lang Historie Kort: Læger tog betaling for døde patienter, studie af ultraforarbejdet mad forbløffer, og Europa kan vågne op til svære beslutninger

Man kan godt leve sundt og tabe sig ved at spise ultraforarbejdet mad. Det er en af konklusionerne i nyt engelsk studie. Sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen kommer i studiet og fortæller. Fotocollage: Tomas Østergren. Foto: Freepik/Rune Pedersen
Man kan godt leve sundt og tabe sig ved at spise ultraforarbejdet mad. Det er en af konklusionerne i nyt engelsk studie. Sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen kommer i studiet og fortæller. Fotocollage: Tomas Østergren. Foto: Freepik/Rune Pedersen

I dagens afsnit får du disse tre historier:

  • Tre læger fra et lægehus i Charlottenlund er blevet tiltalt for databedrageri og overfakturering – blandt andet har de ifølge anklageskriftet taget penge for at hjælpe afdøde patienter. Journalist Jakob Sorgenfri Kjær, som for fire år siden afslørede lægerne, fortæller om anklageskriftet.

  • Ultraforarbejdet mad er udskældt, men et nyt og opsigtsvækkende studie viser, at man faktisk godt kan spise sundt og tabe sig, hvis man lever af den fabriksfremstillede mad. Man taber sig dog endnu hurtigere, hvis man selv laver mad af råvarer, fortæller sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen.

  • Ukraines fremtid er på spil, når præsident Zelenskyj i aften mødes med Donald Trump i Det Hvide Hus. For resten af Europa er mødet også ekstremt vigtigt. Snart kan vi europæerne stå i en situation, hvor vi skal afgøre, hvor meget vi vil ofre for Ukraine. Det siger international kommentator Michael Jarlner.

Kristoffer Frederik Nørager Møller

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her