Rød blok
S-formand Mette Frederiksen vil alene i regering og kæmper for at overbevise vælgerne om, at også hun er garant for en fortsat stram udlændingepolitik. Men hun er omringet af fire partier i rød blok, der alle vil lempe udlændingepolitikken.
Kan S-formanden skabe orden i kaos? Lyt til første afsnit af ’Nedtælling til valget’.
Land og by
Oprøret fra udkanten, lød titlen på valgkampen i 2015. De store, klassiske magtpartier tabte terræn i yderområderne, og store dele af Jylland blev malet gult med henvisning til DFs fremmarch.
I andet afsnit af ’Nedtælling til valget’ tager vi toget til Sydjylland og besøger også Valby Bakke for at høre, hvad vælgere såvel som lokale partisoldater mener. Og så taler vi med landets førende valgforsker, Kasper Møller Hansen
Blå blok
Statsminister Lars Løkke Rasmussen går sit vigtigste politiske år i møde. Taber han valget, er forudsigelsen, at han er totalt ude af dansk politik efter årtier i manegen.
Valget skal vindes ved at så tvivl om rød bloks - og ikke mindst S-formand Mette Frederiksens - udlændingepolitik.
Dansk Folkeparti vil i regering, men det skal være uden Liberal Alliance. Samtidig blokerer Thulesen-Dahl og S-formand Mette Frederiksen for en række liberale mærkesager.
Kampagnerne
Den politiske værktøjskasse bliver for alvor åbnet i det kommende valgår. Partiernes kampagne-strategier bygger på store studier af vælgernes holdninger og koster millioner kroner.
Men hvordan bruger partierne big data og fokusgrupper? Og kan man købe sig til en valgsejr?
I fjerde og sidste afsnit af ’Nedtælling til valget’ får du et unikt indblik i, hvordan man vinder et folketingsvalg.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter