Orthon-sagaen, afsnit 2.

Orthon-Sagaen Rumvæsen får danskere til at bygge en atomsikker bunker

Galaksens hersker Orthon begynder en dag i 1967 at tale gennem taxachaufføren Knud Weiking fra Brønshøj. Orthon fortæller, at jorden skal gå under i snarlig atomkrig, og at de skal bruge hjælp til en redningsaktion.

En gruppe følgere samler sig om Knud Weiking og opretter et hovedkvarter i Borup. En dag fortæller Orthon, at de skal bygge en atombunker til 70 gravide kvinder, og at den skal stå klar til juleaften. Gruppen får pludselig meget travlt.

Tvivlen titter frem

Gennem en række gamle båndoptagelser af Orthons budskaber fra 1960'erne, obskure pamfletter fra rummet - og helt nye interview tager vi tilbage til dengang ufoer og atomkrig gik hånd i hånd med kaffe og kage.

Afsnit 2 følger Orthon-gruppens efterår i 1967, hvor de skal bygge en atombunker inden juleaften. Men jo nærmere de kommer julen, jo mere begynder tvivlen at titte frem.

Optaget, skrevet, redigeret og mixet af : Mikkel Vuorela

Speak: Malte Vuorela

Oplæsning: Christine Runøe

Politikens podcastredaktør: Katrine Hornstrup Yde

Musik af: Mikkel Vuorela

Historiske klip fra: Knud Weikings foredrag på Solvognen i Odense 1969, Jens Peter Jensens foredrag på Solvognen 1969, Orthon-møde i Brændstrup 1967, Orthons budskaber 1967, DR Orientering 1967, TV-Avisen 1967

Hør alle tidligere og fremtidige afsnit af Politiken.dk på vores sektionsside politiken.dk/podcast, i iTunes og i Politikens smukke podcast-app 'Politiken Podcast', der indeholder mange podcasts, som kan hentes i app store.

Bruger du en Android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.

Når man kører ud af Borupvej mod landsbyen Snekkerup, passerer man et lille stykke skov, og derude til venstre efter skoven valgte Orthon, at menneskerne skulle bygge en atombunker.
Byggeriet begyndte først i december 1967, og da de troende vidste, at det hele ville være forbi juledag, havde de overordentligt travlt.
Kommune og amt forbød byggeriet, men Orthonfolkene ignorerede henstillingerne fra de danske myndigheder. Når krigen kom, ville politiet få travlt med meget andet end et beskyttelsesrum - ja, de ville måske selv ønske sig et.
Frivillige fra Midtsjælland og København strømmede til marken uden for Borup for at gøre byggeriet muligt.
Helt uundværlig var tømrermesteren Herlev Cornelsen fra Sønderjylland. Han drog tværs over begge bælter sammen med seks svende, som han betalte af egen lomme. Med deres kunnen gik byggeriet pludselig stærkt.
Tømrermesteren gav selv en hånd med, men som tiden gik undrede han sig over, at der ingen meldinger var om, at en krig var ved at bryde ud.
Folk i hele Danmark fulgte opmærksomt med i det utrolige byggeri. En elektriker fra Aalborg rejste - trods konenes trusler om skilsmisse - til Borup for at hjælpe til.
I aviserne sagde ingeniører og andre kloge hoveder, at byggeriet aldrig ville kunne nås på den korte tid. Men de fik lov at æde deres ord.
Og trods myndighedernes trusler om at sætte politiet ind, fik Orthon-folkene lov til at bygge i fred. I løbet af to uger stod næsten alt klart.
Bunkeren målte 340 kvadratmeter. Bagerste del var beboelsesrum til de første 70 gravide kvinder, der måtte ønske ly fra atomkrigen. Forrest var operationsstuen, hvor lægepersonale skulle være klar til at hjælpe kvinderne, hvis de pludselig skulle føde.
Man rullede et lag bly på 4 mm ud over taget på bunkeren og dækkede til med Jord. 22. december var byggeriet færdigt. Klokken 12 den 23. december 1967 låste de bunkeren af med en hængelås. Orthon sagde, at der ikke ville blive brug for den alligevel.