Exofiktion, hvor forfattere skriver romaner om og besjæler historiske personer, er en blomstrende genre. Og det er Eva Tinds bog om zoologen Maria Hammer et godt eksempel på. Tind er gæst i Bogfolk, hvor hun fortæller om den kontroversielle forsker.

Hun rejste et år til Nordamerika, da sønnen var to år. Moderrollen måtte ikke spærre for hendes forskning

Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
Foto: Joachim Adrian/POLFOTO

Bogfolk • Eva Tind om Marie Hammer: »Det værste ved hende er også det bedste. Den ekstreme selvcentrering«

Zoologen Maria Hammer beviste, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet, men kunne ikke få ansættelse i datidens mandsdominerede universitetsverden, og siden blev hun glemt. Det har forfatter Eva Tind rådet bod på med romanen ’Kvinden der samlede verden’, som har fået fornemme anmeldelser.

Marie Hammer blev født i 1907 i København, og Tinds roman handler både om hendes videnskabelige arbejde og hendes privatliv.

»Hun er jo radikal - også set med vore dages øje«, fortæller Eva Tind i den seneste udgave af Bogfolk.

»Det værste ved hende er også det bedste. Den ekstreme selvcentrering. Hun er så fokuseret på sig selv, og det hun mærker, at det driver hende i så stor grad, at hun er villig til at ofre sit liv, sin familie og sig selv på det. Det er noget af det, der gør hende ekstrem stærk, men også lidt umenneskelig«.

Ligesom mandlige eventyrere insisterede hun på at rejse. Da hendes søn var to år, tog hun et år til USA og Canada, og når hun var hjemme i Danmark, lukkede moderrollen bogstaveligt talt klokken 18.

»Marie Hammers mand lover, at han aldrig vil stille sig i vejen for hendes forskning. Så da hun får de store legater, hvor hun rejser til Arktis, alene, der kan han ikke sige nej, selvom de har fire børn, der skal passes derhjemme«.

Romanen om Marie Hammer er en del af den nye bølge af exofiktion, hvor forfattere skriver romaner om virkelige personer - og altså digter videre på historiske personers liv.

»Jeg blev interesseret i at undersøge, om der var andre kvinder, der var faldet ud af historien, fordi jeg synes, det var så vildt, at Asta Nielsen blev glemt«, fortæller Eva Tind, der tidligere har skrevet bogen ’I skyggen af Asta’ om den danske stumfilmstjerne.

Når man arbejder med en figur, som har levet, får man sindssygt meget foræret, mener Tind, og det udelukker ikke, at man opfinder følelser, personer og relationer.

»På den måde er der en stor arena at arbejde på som forfatter, fordi man har mulighed for at trække vores fælleshistorie ind samtidig med, at man undersøger et konkret menneske og fremkalder følelser og undersøger relationer«, siger Eva Tind.

Du kan høre Bogfolk i playeren foroven.


Jes Stein Pedersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her