Pelle Dragsteds bog ’Nordisk Socialisme’ er blevet et hit både hos anmelderne og ude i boghandlerne. Som en anmelder skrev: »Nordisk socialisme. Det lyder trygt og rart, lidt som et godt rugbrød«.

I bogen kan man læse, at de nordiske lande er meget mere socialistiske, end mange normalt går rundt og tror. Men også, at der er brug for endnu mere socialisme, hvis diverse presserende udfordringer - klima, ulighed m.m. - skal tackles.

Hvis vi bliver i billedet af et rugbrød, mener Dragsted, at der er brug for en hel del nye skiver, og han opstiller en lang række helt konkrete forslag til, hvordan Danmark kan blive mere demokratisk og retfærdigt. Først og fremmest hvad angår den økonomiske side af sagen. I hans bog er det de økonomiske magtforhold mellem kapital og lønmodtagere, der er i fokus, og det er meget bevidst:

»Jeg har sat ind der, hvor venstrefløjen står svagest. Vi har set mange fremskridt, når det gælder race, seksualitet og køn, men når vi kommer til det økonomiske område, har vi nærmest kun oplevet tilbageslag i min levetid«, siger Dragsted.

Han bifalder de mange kampe, hvis resultater har gjort tilværelsen bedre for en lang række forskellige grupper, men fælles for dem er, at de ikke har udfordret de grundlæggende økonomiske magtforhold i samfundet.

»Hvis det skal ske, må vi adressere ejerskabet. Den eneste klasse, der først kan rejse sig i sin fulde form ved at afskaffe kapitalismen, er arbejderklassen. De andre kampe (om køn, seksualitet og race m.m., red.) kan vindes lettere. Det er jo derfor, store firmaer som McKinsey kaster sig ind i disse kampe. De truer ikke deres interesser, kampene kan derimod bruges til at pinkwashe deres praksis, og det er ødelæggende for almindelige mennesker«.

Dragsteds forslag er blevet kritiseret for at true det frie markeds dynamik, herunder den løbende innovation. Men det afviser han:

»Forestillingerne om det frie marked er grundlæggende forkert, for markedet er i sig selv politisk. Vi har ikke et frit marked. Du må ikke bruge børnearbejde, du må ikke bruge slavearbejde, der er tusindvis af produkter, du ikke må sælge - bl.a. narkotika og ting med kemi. Det er også den regulering, som gør, at vi overhovedet kan have et marked, f.eks. beskyttelse af patenter. Vi skal ikke være bange for, at demokratier intervenerer i markedet, for markedet ER politisk«.