I ugens udgave af Bogfolk gæster Kristoffer Flakstad Bogfolk. Han har skrevet 'Den danske bog om Norge' og fortæller her historien om det rige land, der har avlet nogle af verdens bedste forfattere.

'Den danske bog om Norge': Hvorfor avler Norge verdensklasse litteratur?

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Norsk litteratur har verdensklasse. Et eller andet i det norske kulturelle og geografiske rum virker tydeligvis stærkt inspirerende på landets forfattere. Dag Solstad, Jon Fosse, Thomas Espedal, Kjartan Fløgstad, Herbjørg Wassmo, Jan Kjærstad, Vigdis Hjort, Erik Fosnes Hansen, Per Petterson, Karl Ove Knausgård, Lars Saabye Christensen, nyligt afdøde Kjell Askildsen, Linda Bostrøm Knausgård, Geir Gulliksen og før dem Henrik Ibsen, Hamsun og mange flere.

Men hvad er det særligt norske? Hvilken rolle spiller 400-års natten? Den stærke natur? Dragningen mod København?

Hvad er det, vi danskere har brug for at vide om vores unge søsternation, hvor over 90 procent af bilsalget er elbiler, og socialdemokraten og multimillionæren Jonas Gahr Støre formentlig snart sætter sig i statsministerstolen?

Velkommen til Bogfolk, mit navn er Jes Stein Pedersen, og min gæst er Kristoffer Flakstad som har skrevet ’Den danske bog om Norge’.


Jes Stein Pedersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her