De brune værtshuse er steder, hvor man passer på hinanden. Hør Anders Kamp og Kasper Bjerre fortælle om arbejdet med deres hyldest til de brune værtshuse i København.

Det er meget mere end alkohol: 656 siders hyldest til værtshuskulturen

De er en slags dagligstuer i storbyen, de brune værtshuse. Fulde af røg og snak og stamgæster, der drager omsorg for hinanden. For eksempel når bartenderen ringer hjem til folk fra det trofaste klientel for at høre, om de er ok, hvis de ikke har været forbi stambodegaen i noget tid.

Engang var der flere tusinder af dem, siden måtte de vige pladsen for caféer med dyr kaffe. Nu findes der en bog om de brune værtshuse, som kom op og ramme førstepladsen på Saxos bestsellerliste. Den vejer 3,6 kilo, er på 656 sider og fuld af fotografier fra en verden, som man et helt liv kan befinde sig tæt på uden nogensinde at møde.

Med mindre man går indenfor og får en bajer. I Bogfolk kan du høre journalist Anders Kamp og idemand Kasper Bjerre fortælle om bogen og den knejpecrawl, de gennemførte for at kunne lave deres hyldest til værtshuskulturen.

Lyt med.

Majlinda Urban Kuci

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her