Ugens gæst i Bogfolk er arkitekt Ulla Lunn, der har skrevet 'Eg'. Bogen handler om det, hun kalder 'moderindividet i vores flora', nemlig egetræet.

Bogfolk om naturens venlige superhelt Egetræet: Egetræet er vores livsvidne, de bliver stående, når vi dør

Foto: Marcus Emil Christensen
Foto: Marcus Emil Christensen

Arkitekt Ulla Lunn leverer med ’Eg’ en af den forgangne sæsons mest interessante fagbøger. Hun kalder egetræet et moderindivid i vores flora. »Stærkt og bærende breder det sig på sin lille høj i skoven og lader alt omkring sig leve: andre træer, svampe, insekter, fugle og dyr. Egen er en venlig superpower«.

»Der findes ikke andre træer, som har været en så stor ressource«, siger hun.

Afdøde Dannie Druehyld, den selverklærede heks, var inde på det samme. Hun kaldte egetræet for Danmarks matriark og stammoder.

Med kærligheden til det gavmilde egetræ, som dansk kultur skylder så meget, sender jeg, Jes Stein Pedersen, Bogfolks lyttere på sommerferie. Vi når også en tur forbi årets sommerlæsning med Bøger-redaktør Lise Garsdal.

Jes Stein Pedersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her