Iben Albinus er aktuel med en ny roman om agenten Sigrid Melin. Lyt til Bogfolk og hør, hvad arbejdet med romanen har lært hende om verden - og om sig selv.

Iben Albinus: Min hemmelige agent har lært mig ikke at være en pleaser

Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Iben Albinus har talt med den virkelige verdens agenter - den tyske efterretningstjeneste BND og med FE og PET i Danmark for at gøre sin nye spændingsroman, ’Den danske agent’, der handler om et muligt terrorangreb i Danmark, så realistisk som muligt.

I romanen er undercover-agent i Forsvarets Efterretningstjeneste Sigrid Melin, der optrådte første gang i Albinus’ debut ’Damaskus’, igen på færde, og denne gang med afsæt i korruptionens og voldens Beirut og i det mudrede forhold til sin far.

I Bogfolk fortæller Iben Albinus blandt meget andet Jes Stein Pedersen, at arbejdet med de fiktive personers følelser har lært hende meget om sig selv.

»Ligesom Sigrid bliver, er jeg også blevet mere rå. Jeg har lært, at jeg ikke behøver at være en pleaser«, siger hun.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her