»Det smukkeste i verden er, når to mennesker kigger hinanden i øjnene. På nær hvis vi skammer os, så er det meget, meget ubehageligt, fordi vi føler os afsløret«.
Sådan siger ugens gæst i ’Den levende’, Christian Hjortkjær. Han har skrevet bogen ’Skamfuld – Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget’, hvor han tager læseren med på en tour de force gennem skammens eksistentielle, sociale og biologiske historie, samtidig med at han undersøger de unges mistrivsel ud fra deres skam. Og netop skam er ugens emne.
Måske du har prøvet det? At blikket søger nedad for ikke at blive afsløret. Suset i kroppen. Varmen i hovedet, som du allerede nu ved, vil blive rødt. Den biologiske reaktion på skam.
»Det vilde er, at man ikke kan stoppe det. Det vil sige, at det er uden for vores kontrol. Og det er interessant på et dobbeltplan. Jeg kan ikke fremkalde skam ved et fysisk slag eller ved at kilde dig. Det kan jeg med andre følelser – glæde og tristhed og vrede, dem kan jeg fremkalde, ved at jeg rører ved dig på forskellige måder. Men skam kan kun komme frem ved, at jeg stimulerer dit sind, og ved den forestillingsevne, du så har i dit hoved – så kan du reagere med skam«.
Han mener ikke, at den unge generation nødvendigvis har mere skam, men til gengæld, at de unge nu har arvet efterslæbet af al den skam, som tidligere generationer har forsøgt at undertrykke.
»Vi har ikke været så gode til at bearbejde den og tage den alvorlig og ligesom lytte til den en gang imellem, for der er også meget godt, skammen kan fortælle os. Så de unge lider af et efterslæb fra min generation, som ikke har taget den så alvorligt«.
Hjortkjær fortæller også, hvordan vi skal være der for hinanden, hvis vi vil hjælpe hinanden til at skamme os mindre. Og det handler faktisk ikke om at forsøge at aflede eller tænke positivt. Det handler nemlig om at anerkende og være med hinanden i skammen:»Et mellemmenneskeligt, etisk sårbart øjeblik, som vi ikke rigtig kan sætte på formel«.
Eva Eistrup og Lotte Folke taler også om deres egne oplevelser med skam, og hvordan det for én kan være en grundfølelse og for en anden noget, man næsten ikke er i kontakt med.
fortsæt med at læse
