Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Findsen blev aflyttet 17.000 timer, uden at nogen protesterede

Kenneth Lysbjerg Koustrup/POLFOTO
Kenneth Lysbjerg Koustrup/POLFOTO

Hvis PET vil overvåge en borger i Danmark, skal sikkerhedstjenesten have en dommerkendelse, som kommer fra et hemmeligt retsmøde. For at sikre retssikkerheden stilles en udvalgt sikkerhedsgodkendt forsvarsadvokat til rådighed, som skal repræsentere den mistænkte, uden at den mistænkte aner noget om det. En såkaldt ’tys-tys-advokat’.

Efter den meget vidtrækkende overvågning af den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, bliver der nu sat spørgsmålstegn ved den proces.

Han blev overvåget i 17.000 timer, efter retten havde givet PET ikke færre end 297 overvågningskendelser - uden at én eneste blev kæret til Landsretten af Findsens hemmelige advokat.

Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er journalist Hans Davidsen-Nielsen, som netop har udgivet bogen ’De aflyttede’, der handler om FE-sagen og de såkaldte ’tys-tys-advokater’.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her