Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Madsen & Magten om coronaåbning: Fik Ellemann egentlig andet end en frisørtid?

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Vi lægger ud med at tale om børnene i Syrien, for der er ved at ske noget nyt, mener Kristian Madsen. Og måske er det godt nyt for familierne i fangelejren – selv om regeringen måske mest overvejer at ændre kurs for at redde udenrigsministeren og ikke så meget børnene.

Vi ser også på en anden gammel traver i dansk politik, nemlig topfolk, der forlader partiet Venstre. Britt Bager er sprunget ud som konservativ, og handler det så om politik eller penge?

Og nej, vi har ikke glemt corona, for nu skal vi alle sammen snart klippes, og det er en sejr for det borgerlige Danmark og ikke mindst for Jakob Ellemann-Jensen. Men fik han egentligt andet end en frisørtid, da partierne lavede et nationalt kompromis om en genåbning?

Kristian Madsen spørger - og svarer:

»Har blå blok fået noget? De sad jo og forhandlede i alle de her timer, og først og fremmest kan man selvfølgelig diskutere, hvad de har fået, som regeringen ikke allerede havde planlagt? Men set med politiske briller har blå blok nu fået indtrykket af, at regeringen ikke automatisk sidder og dikterer det hele selv længere«.

»Og«, tilføjer Madsen, »man må bare sige, at undervejs har en af de mest spændende udviklinger i den her sag været at følge, hvordan Jakob Ellemanns hår er blevet længere og tykkere dag for dag, og hvordan han ligesom har sat det i ny frisure«.

Nina Kragh

Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her