Det er sommer, og Politikens musikredaktør Simon Lund og musikanmelder Pernille Jensen er tilbage med fem nye afsnit af ’Musikmakker’. Denne gang er de nået til årets sommerhits 2023. Hvad skal der egentlig være med i en sang for, at det er en god sommersang? Er det bare en dille, der sniger sig med hjem i kufferten fra et fremmed sted? Eller er det en sang, der kun fungerer om sommeren? Simon og Pernille kommer vidt omkring: Grupo Frontera og Bad Bunnys ’Un x100to’, Kaytraminé med ’4EVA’ og Ukendt kunster med ’Uden dig’. Simon og Pernille kårer også selv deres egen all time favourite summer banger.
Lyt til ’Musikmakker’, hvor Politikens to musiknørder, Simon Lund og Pernille Jensen, fortæller dig, hvad du skal høre denne sommer.


