Oasis: Drama, flabethed og oversete sange

Emily McShane, der er fan af Oasis, tager en selfie foran et artwork af Oasis' Liam and Noel Gallagher i Manchester i tirsdags. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Poptillægget • Oasis: Drama, flabethed og oversete sange

Der er opstået kaotiske tilstande, efter at britpopgruppen Oasis annoncerede deres genopståen ovenpå 15 års pause. Billetterne til deres stadionturné er blevet revet væk, og nogle forsøger sågar at videresælge dem for op imod 50.000 danske kroner. Selv om søskendebandet på dramatisk vis gik fra hinanden i 2009, kan det føles som om, at de aldrig helt har været væk. Særligt når man endnu en gang hører ’Wonderwall’ spillet på en spansk guitar rundt om et lejrbål. Derfor dykker vi i denne uge af Poptillægget ned i musikken og taler om, hvordan Oasis minder os om de eviggyldige ørehængeres kraft. Men vi skal også forbi dramaet, bakkenbarterne og arrogancen, der har præget forholdet mellem de to Gallagher-brødre. Til slut kårer vi sammen med Politikens læsere og Poptillæggets lyttere Oasis’ bedste oversete hit.

Oasis' bedste oversete hits ifølge lytterne

»Det bedste oversete hit med Oasis må være ’Let’s All Make Believe’, der blev udgivet som en b-side til ’Go Let It Out’ i år 2000. Det er en meget rå produktion og lyder som en, de ikke har lagt synderligt mange kræfter i. Det er dog et suverænt nummer med en fantastisk melodi, som i min optik er yderst overset. En sand perle, hvor Liams rå vokal også kommer til sin ret« (Rasmus).

»’Falling down’ (2009). Det er Noel Gallagher, der synger, og det er der noget sårbart over på en måde. Melodien er meget interessant og er en underliggende motor igen hele sangen. ’Columbia’ (1994) er bare super fed, skramlet, og fedt guitar hook. Liam Gallagher lyder super nice på nummeret. Det er den sang, deres kæmpe Knebworth-koncert startede med, så ved ikke hvor overset den er, men den er bare fed« (Amanda).

»’Cast No Shadow’, der vist handler om en anden britpoplegende, Richard Ashcroft« (Anders).

»Jeg har lyttet ret meget til Heathen Chemistry-albummet, fordi det udkom, samtidigt med at jeg begyndte at dyrke deres øvrige bagkatalog. ’Hindu Times’ kan man nok ikke kalde overset, men den er jo i hvert fald stadig en banger. Kan huske, at jeg også elskede ’She is love’ som den ømme teenager, jeg var i 2002« (Sofie).

»’Gas Panic’. En af Liams bedste vokaler, Noel i guitar-topform og med en tekst, som er langt mere mørk og mystisk end normalvis (hvad klæder dem). Alternative bud: ’Stay Young’. Fordi det er en perfekt popsang, der både gør dig nostalgisk og giver dig lyst til at drikke øl og slå til loftet. Sidste bud er den Liam Gallagher-skrevne b-side ’The Boy With the Blues’. Alle burde skråle med på det outro-omkvæd mindst én gang om dagen« (Kristoffer).

»’Digsy’s Dinner’ fra debuten, hvor Liam giver den som naiv bejler til en udkåren, som han vil lave ’lasaaaaagnaaa’ til. Ikke meget arrogant rockstar her, men en forfriskende fjollet-forelsket tone« (Troels).

»Jeg siger ’Wonderwall’, fordi alle ’store’ Oasis-fans har så travlt med at tage afstand fra det nummer. Det er en urørlig genistreg, hypen er ok« (Niklas).

»’Stop crying Your heart out’. Ved ikke, om den er overset, men den er god« (Karla).

Jonas Bach-Madsen