Det er sommer, og romantikken blomstrer på filmlærredet, i tv-programmerne og serierne, men en kold og praktisk brise har lagt sig over måden romantiske komedier og reality-programmer opfører sig på. Filmen ’Materialists’ har sat gang i debatten om, hvorvidt romantiske komedier overhovedet er romantiske komedier mere. I Netflix-serien ’Too Much’ er mødet og forholdet mellem de to hovedkarakterer bare mere tilfældigt end noget andet.
I ugens afsnit spørger vi, om kærligheden er blevet for praktisk, kalkuleret og uromantisk til, at vi kan få lov til at drømme os væk i urealistiske scenarier i popkulturen?
Hvis man spørger deltagerne i DR-programmet ’Hotel Romantik’, er der heldigvis stadig håb for romantikken og kærligheden, og derfor er ugens afsnit også en kærlighedserklæring til netop det program.
POPTILLÆGGET
Lucia Odoom er vært, når Politikens ugentlige podcastmagasin, Poptillægget, dyrker popkulturelle tendenser i alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.
Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.
Musik: Erika de Casier.
Panel og anbefalinger
Nina Pratt, kulturjournalist hos Heartbeats, anbefaler Amalie Langballes klumme ’Min smukkere halvdel’ i Weekendavisen.
Nikita Klæstrup, vært på sladderpodcasten ’Bare mellem os’, er optaget af annonceringen af Taylor Swifts nye album.
Johanne Bille, forfatter og kulturjournalist, anbefaler ’Truckerdating’ på DR.
Vært: Lucia Odoom


