I denne uge dykker Poptillægget ned i 90'ernes basket-nostalgi i forbindelse med Netflix-dokumentaren 'The Last Dance' om Michael Jordan og tiden omkring succesholdet Chicago Bulls' sidste sæson. I serien møder vi holdets kernepersoner Scottie Pippen, Phil Jackson, Dennis Rodman og ærkerivalerne i Detroit Pistons, og vi lærer kultstjernen Michael Jordan at kende - på godt og på ondt.
Vi har samlet et basketkyndigt panel, som tager dig med igennem serien og dens karakterer, taler om basketballs gennembrud i 90'erne, om ikoniske basketfilm som 'Space Jam' og om sporten som en popkulturel og sportslig magtfaktor, der påvirkede måde mode og musik.
Vi taler derfor også om dokumentarens soundtrack, som musikredaktør Simon Lund uddyber i et indslag, hvor han fortæller om symbiosen mellem hiphop og basket.