Hyperpoppens dronning, britiske Charli XCX, udkom med sit nye album ’Crash’ sidste fredag. Hun er kendt som poppens ukuelige arbejdshest, som gang på gang hitter, men altid uden at blive helt nummer 1. Hun svinger mellem det håndholdte og det stærkt professionelle, måske altid et par skridt for langt foran poppens felt. ’Crash’ er måske hendes mest tilgængelige album indtil videre, og derfor er ugens afsnit af Poptillægget dedikeret til hende.
Men hvem er Charli XCX? Vi laver et portræt, gennemgår hendes karriere helt forfra, forklarer hvad det er, hun kan og dykker ned i hyperpoppen som genre. Som radiovært Mads Axelsen fortæller i podcasten: »Hyperpopkunstnere er dem, som alle gerne vil lege med«.
Så hvem er den Charli XCX, vi nu møder på ’Crash’-albummet? Vi lytter til albummet sammen nummer for nummer, giver vores vurdering og taler om de tendenser, hun skriver sig ind i.
POPTILLÆGGET
PANEL
Sofie Aukdal, A&R på musikselskab W.A.S. Entertainment og skribent og anmelder for Soundvenue
Mads Axelsen, radiovært


