Poptillægget er i denne uge dedikeret til opera, den moderne verdens allerførste popmusik og teaterverdenens store blockbuster. Det er følelser med stort F, for følelser er operaens absolutte hjerte og eksistensgrundlag. For i en tid, hvor vi kan doomscrolle og streame følelsesløst fra morgen til aften, har operaen med de store følelser og pompøse musikalske slag i mellemgulvet noget vigtigt at tilbyde os. For musikken rører os, når den visualiseres på scenen og gives en historie.
Men hvorfor føles opera alligevel så farligt, stort og ærefygtindgydende kultiveret for mange? Som Benedikte Granvig spørger i podcasten: »Hvorfor er det, at vi alle tror, at det er så farligt. At man skal have en faglig mening for at tage ind i salen?«
Heldigvis er det ikke farligt at tage i operaen, som ugens panel fortæller, heller ikke selvom du er ung. Ifølge Johan Klint Sandberg er det nemlig misforstået, at opera kun er for ældre. Opera er for alle aldre, og derfor synes han ikke, at operaforestillinger skal laves med det unge publikum for øje: »Jeg er ikke nervøs. Jeg har ikke behov for at tale om at tiltrække nyt publikum som en feberredning for genren, for den skal nok overleve«.
I Operatillæget får du de bedste råd til, hvordan du åbner dig op overfor operaens eventyrlige verden og bliver klogere på hvad der kendetegner en opera, mens du lytter til smukke musikstykker fra 'La Bohème' og 'Valkyrien', som begge netop har spillet på Det Kgl. Teater.
POPTILLÆGGET
PANEL
Johan Klint Sandberg, operainstruktør
Benedikte Granvig, vært på P2


