'T4T' står der tatoveret på forfatteren Torrey Peters ankel. Det står for ’Trans for trans’ og er en hyldest til det levende litterære transmiljø i Brooklyn, som Peters er en del af. Det er også en overskrift for den måde hendes storroste roman ’Detransition, Baby’, som netop er udkommet på dansk, er blevet til på. En roman om transliv, kærlighed, sorg, forældreskab og det at leve som gennempolitiseret eksistens. Og en roman, der er skrevet af, om og TIL transpersoner.
’Detransition, Baby’ har nemlig et kompromisløst ’for us by us’-perspektiv, der afviser at bøje sig for det pres, som transkønnede forfattere ofte oplever fra forlagsbranche og mainstream-offentligheden om at skrive ’autentiske’ historier i form af selvbiografier, hvor der svælges i tragikken ved at være 'født i den forkerte krop', og hvor kønskiftet bliver successen og forløsningen, som skal være inspirerende og opløftende.
Men Torrey Peters stopper ikke der, for så enkelt er livet som transkønnet selvfølgelig ikke, og der er derfor en større pointe med, at ’Detransition, baby’ handler om et af de helt store tabuer for mange transkønnede: at et kønsskifte er en beslutning, som kan fortrydes og gøres om, fordi det er ekstremt svært at leve som transperson. Og fordi detransitionering ofte bliver brugt som et magtfuldt våben af transfober. Med argumentet »du mente det jo ikke alligevel«.
