For de fleste af os, der er kronisk online, har den mærkværdige historie om den britiske kronprinsesse fyldt meget de seneste uger - måske endda for meget. Men i denne uge hopper Poptillægget med i kaninhullet og følger sporene fra Kate Middleton ad det mørke internets stier. For hvor er prinsessen? Har hun fået en BBL eller en abort? er hun stukket af med Pete Davidson? Eller sunder hun sig bare efter sin planlagte maveoperation og kommer tilbage efter påske? Teorierne er mere eller mindre obskure, men ligegyldig hvad foregår der noget mystisk i det britiske kongehus. Manipulerede billeder, selvmodsigende udmeldninger og en stadig manglende prinsesse. Velkommen til det deep dark web i Poptillægget.