Politikens Poptillæg: På film spiller de onde altid tennis

Fædrelandskærlighed. Uanset om man ser EM, Wimbledon eller Tour de France handler det om at identificere sig med sine helte, dyrke fællesskabsånden og leve sig ind i de store fortællinger.
Fædrelandskærlighed. Uanset om man ser EM, Wimbledon eller Tour de France handler det om at identificere sig med sine helte, dyrke fællesskabsånden og leve sig ind i de store fortællinger.

Det er rigtig fedt at have sommerferie. Med mindre man bare skal være derhjemme, det regner og man virkelig ikke kan lide sport. Alle fjernsynsflader fyldes nemlig simultant med fodbold, tennis og en lang række af tynde mænd i neoprentøj, som cykler rundt i de franske alper.

Uanset om man taler flydende sport, eller om man savner sine almindelige flow tv-rutiner, så kan man ikke komme uden om, at sport rummer stærke fællesskabsfølelser, de gode historier, masochistisk nydelse, store nederlag og ekstreme kropslige prøvelser. Men hvorfor er det altid usympatiske og deprimerede overklassemennesker, der spiller tennis i film? Hvordan lyder et fodbold-digt? Og hvorfor gider nogen egentlig at leve af proteingel og slide sig igennem det nådesløse franske landskab på en cykel uden samtidigt at få millioner ind på bankkontoen?

I ugens Poptillæg samles et panel af begejstrede sommersports-entusiaster. I løbet af tre etaper fortæller de hvilken sportsgren, der kan få dem til at sidde klinet til tv-skærmen hvert sommer - og hvorfor. Der vil blive læst sportspoesi højt, skudt med løs sportslingo og diskuteret sportsrepræsentationer på film. Og til sidst anbefaler panelet selvfølgelig også, hvad for noget populærkultur man kan dyrke, hvis man ikke kan udstå synet af fysisk aktivitet.

Ugens panel: Journalist og tennis-kommentator, Anders Haahr Rasmussen; tegneserieaktivist og total cykelentusiast, Thomas Thorhauge; og bagsideredaktør og fodbold-fan, Mads Zacho Teglskov.

Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe og Katrine Hornstrup Yde.

Hør også Politikens Poptillæg som podcast på bl.a. iTunes, vores egen side og i Politikens app 'Politiken Podcast', der har fået en smuk version 2 og som kan hentes i app store. Og husk også at følge os på facebook, hvor vi lægger videoer, lister, debatemner og geniale gifs ud løbende.

Christine Runøe Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her