Dedikerede SKAM-fans har siddet klar verden over de sidste par måneder og ventet med en heroinjunkies utålmodighed på nye klip fra sidste sæson i serien om den unge klike på Nissen Gymnasium. NKR-serien har haft en helt uforudsigelig stærk effekt på sit publikum - og også på alle dem, der måske egentlig er for gamle til at følge med i en flok 16-åriges dagligdag. Serien har formået at samle både 17-årige og 37-årige om de fiktive karakterers kærlighedsforviklinger, venskaber og individuelle prøvelser, og den har - indrømmer vi blankt - også betydet meget for os her på Politikens Poptillægs redaktion.
LÆS OM
Politikens Poptillæg er et ugentligt podcastmagasin, der dyrker populærkulturelle tendenser indenfor film, tv, musik og tidstypisk internetstøj.
Vært: Lucia Odoom.
Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe og Astrid Skov
Så selvom vi egentlig er gået på sommerferie, var vi selvfølgelig nødt til at mødes en sidste gang og lukke SKAM-kapitlet med manér. Lyt med, når panelet taler om yndlingskarakterer, plotsnyd, ligegyldige scener og om Sana som repræsentant for den muslimske pige i denne Politikens Poptillæg SPECIAL. Du kan også høre, hvordan det gik, da hele ballon-gjengen (a.k.a drengegruppen fra SKAM) gæstede et SKAM-arrangement på Schæffergården i Jægersborg som deciderede superstjerner, der fik pigerne til at hvine og de voksne til at tigge om selfies.
God sommer og husk - Alt er love!
fortsæt med at læse
