Der skrues op for farver, 90’er-æstetik og teenagestemning i denne uges udgave af Politikens Poptillæg. Vi forsvinder ind i den nye, prisvindende ungdomsfilm ’Team Hurricane’ og snakker med instruktøren Annika Berg.
Politikens Poptillæg:Skønhed og teen-vildskab i 'Team Hurricane'
De otte teenagepiger i 'Team Hurricane' bruger tiden i ungdomsklubben på at undersøge sig selv gennem kreativt arbejde i syrummet og i smykkeværkstedet.
Poptillægget • Skønhed og teen-vildskab i 'Team Hurricane'
Henter...
❌Der opstod en fejl:
’Team Hurricane’ er historien om otte teenagere og deres særlige fællesskab i den lokale ungdomsklub med navnet ’Ungdomsklubben’. Stedet er malet i eksplosive farver, som matcher de unge pigers hår, tøjstil og indre teenageuro, og effekterne kommer stormende som en orkan fra alle kanter af skærmen i et virvar af farver og GIF-æstetik
Ugens panel er samlet til en snak om nørdede pigefællesskaber, formmæssige eksperimenter og om skuespillernes private følelser og indre energi, der formår at udfylde filmens fiktive univers. I sidste del af podcasten kan du høre Lucia Odoom interviewe Annika Berg om hendes personlige forhold til de otte skuespillere og om fascinationen af menneskets forskellige livsstadier:
»For mig er et af grundtemaerne i filmen at acceptere sig selv i alle udviklingsstadier og kigge på sig selv med kærlighed. Jeg synes det er interessant, hvordan man ændrer sig som menneske, hvordan man altid er i bevægelse«, fortæller hun i podcasten.
Lyt med og hør panelet diskutere, hvad den nye og banebrydende ’punk chick flick’ kan som ungdomsfilm anno 2017, men hør også Annika Berg fortælle om vigtigheden af scenografi og om hendes evige inspirationskilde: ’Clueless’.