Poptillægget handler i denne uge om maskerede svindlere og digitale hjerteknusere med falske profiler. De forfører fortabte, men helt igennem tillidsfulde, mennesker. Men hvordan? Og hvorfor?

Politikens Poptillæg: Forført af en catfish

Screendump fra Danmarks Radio. Foto: /Screendump fra Danmarks Radio.
Screendump fra Danmarks Radio. Foto: /Screendump fra Danmarks Radio.

De finder deres ofre på Tinder, Facebook og Instagram. Med falske profiler udgiver de sig for at være noget, de ikke er. De er catfish, datinghustlere og maskerede svindlere. De bygger et stort spindelvæv af løgne op omkring de personer, de vil narre, og de gør det ved at spejle alt det, offeret drømmer om og leder efter.

Ugens udgave af Poptillægget handler om opdigtede personligheder, der slet ikke findes i virkeligheden, men som huserer på sociale medier, i podcasts og i dokumentarserier som 'Catfish: The TV Show' på MTV og DR3-serien 'Forført af en svindler'.

I ugens Poptillæg kan du blive klogere på catfish-begrebet, emotionel svindel og på de serier, podcasts og artikler, hvor de udspeklulerede svindlere er i centrum. Og så guider panelet dig til, hvordan du undgår selv at blive catfished.

Kathrine Eggert Wadsholt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her