Den 11. september 2001 blev World Trade Center i New York angrebet. Det er i denne uge 18 år siden. Samme år blev de fiktive karakterer i HBO-serien 'Euphoria' født, helt uvidende om de konsekvenser, som angrebene skulle vise sig at få for den verden, de blev født direkte ind i. Netop tv-serier som 'Euphoria', men også 'The Loudest Voice', gransker for tiden symptomerne efter angrebene.
I 'Euphoria' tegnes et intenst, dystert og visuelt smukt generationsportræt ud fra karakterne Rue, Jules, Kat, Cassie, Nate og de andre unge, som forsøger at navigere i en hverdag af hårde stoffer, sex, forelskelser, kønsidentitet og hævnporno. De lever i en ny, hård internetkultur, hvor små fejltrin kan få store konsekvenser.
Ugens paneldeltagere er splittede. Er den for smuk og overfladisk i forhold til det hårde miljø, den skildrer? Glorificerer eller belyser serien stofmisbrug? Er det et problem, at smukke Disney-idoler spiller hovedrollerne? Og er der for lidt ægte smerte at mærke blandt de unge karakterer?
Ugens anbefalinger
Ugens panel
1. Camilla Stampe, vært på DR-programmet 'Detektor'.
2. Marianne Lentz, går på filmskolen Super16, er manuskriptforfatter og forfatter til bogen 'Livet efter 11. september'.
Vært: Lucia Odoom.
Læs mere