Julen står for døren, og det er ikke kun på gader og stræder, at alting pyntes og tilføjes et ekstra lag sukker. Også i popkulturen er det jul igen, lige præcis ligesom sidste år. Og forrige år. I ugens podcast dykker vi ned i december måneds popkulturelle og repetitive højtidsritualer.
Politikens Poptillæg:Vi manipuleres til at komme i julestemning
'Love Actually' med bl.a. Hugh Grant er en af de film, der år efter år vises i fjernsynet til jul.
’Last Christmas’ gjorde du helt sikkert det, du plejer at gøre, og som du har i sinde at gøre igen i år. Du så ’Love Actually’ med samme begejstring, skrålede med på ’All I Want for Christmas is You’ og følte dig for gammel, mens du flygtede ind i parallelle eventyrverdener sammen med børnene i årets julekalendere. Men du gjorde det, fordi julen er et sødmefuldt lyspunkt i en mørk tid, hvor du kan tillade dig at udfordre dine popkulturelle standarder.
Radiovært Tilde Bang-Hansen beskriver i podcasten, hvordan standarderne for, hvad der høres af musik og ses af film, sænkes, fordi det er noget helt andet, der søges i december: Den barnlige juleglæde og julestemningen:
»Alt er bundet op på et minde eller en stemning. Julenumrene skal manipulere ens hjerne til at komme i en bestemt stemning«.
Har du endnu ikke fundet julestemningen, guider ugens panel dig gennem et pensum af julet popkultur og juletraditioner, diskuterer julehittets DNA og snakker om glæden ved at gense de samme julefilm og julekalendere igen og igen. Og igen.
