Den politiske podcast ‘Uden for citat’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Politisk podcast: Er Kaare Dybvad den nye Christian IV?

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vises rundt og holder pressemøde, hvor de præsenterer udspillet 'Tættere på - Byer med plads til alle', i Domeas almene boligforening Orienten i Nordhavnen i København, tirsdag den 12. oktober 2021.. (Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)   Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Vi lægger ud med historien om en minister og et håndværkertilbud. For kun 10 milliarder kroner kan vores grimme, skæve samfund bygges om til en fin ny bolig for alle. Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvads Danmark er simpelthen en ny og fin udgave af Vipperød, og hvis man har noget mod det, er man enten et dårligt menneske, eller medlem af Venstre.

Så ser vi på babyer, som de fleste mennesker kan lide, i hvert fald hvis de ikke larmer eller på anden måde fylder for meget. Og det var sådan en lille en, der fik to af dansk politiks stærke kvinder på kollisionskurs. Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane, svarer på, hvad det var for noget med Pia Kjærsgaard og Pernille Skippers baby.

Til sidst ser vi på Minkkommissionen, som er begyndt at afhøre embedsmænd og allerede har hørt et par artige sandheder, om dengang Mette Frederiksen besluttede at tage livet af 15 millioner pelsdyr.

Det lyder alvorligt for statsministeren, men er det så det?

Kathrine Eggert Wadsholt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her