Der står otte skulpturer omkring spiret på Christiansborg Slots tårn, og de tre meter høje skulpturer viser danske mænd og kvinder ved deres gerning. Figurerne er ’Mand i fiskerdragt’, ’Sædemand’, ’Kvinde med smørkærne’, ’Kvinde med blomsterkurv’, ’Mand med økse’, ’Mand med skovl’, ’Kvinde med spinderok’ og ’Kvinde med pige’.
De er udført af den danske billedhugger Axel Locher (1879-1941). Skulpturerne blev sat op under opførelsen af det tredje Christiansborg i perioden 1907-28. Det 106 meter høje tårn er ved at få renoveret betonkonstruktionen og få ny kobberbeklædning, og renoveringen skal være færdig i 2009.




























