Det er skønt at have et lille 'break' i form af en efterårsferie at se frem til. Men vil man af sted til en af de europæiske storbyer lørdag i efterårsferien og en uge frem, kan man godt regne med, at priskurven på de fleste destinationer tager et ordentligt hop opad, i forhold til hvis man rejser uden for uge 42.
Eksempelvis koster en flybillet til Paris 1.202 kroner, hvis man rejser mandag i efterårsferien og flyver retur om lørdagen, mens prisen er 605 kroner på de samme dage ugen efter. Det er altså en besparelse på lige godt 50 procent.




























