Det er blevet dyrere for danskerne at bo på hotel, når de rejser i udlandet. Det viser en opgørelse, som Hotels.com har foretaget på baggrund af informationer fra mere end 90.000 hoteller verden over. Det skriver MetroExpress.
"Det handler om, at hotellerne verden over var nødt til at sænke priserne under finanskrisen for overhovedet at overleve, og at priserne er på vej op igen. Fra et dansk synspunkt betyder den svækkede krone, at danskerne vil mærke de høje priser mere end for eksempel svenskere og nordmænd," siger administrerende direktør i Hotels.com, Nigel Pocklington.




























