Der er de store, de små og der er de rigtig skæve. Musikfestivalerne vokser i både antal og kapacitet. Men der er også arrangører, som går nye veje for at skabe oplevelser for festivaldeltagere.
Og så er der alle dem, der hverken reklameres for på MTV eller i de store internationale musikmagasiner, men som alligevel tiltrækker en lang række store navne til en pris, der ligger et godt stykke under det halve af Roskilde Festival.




























