Sager fra selskaber, der inddriver kompensationer på vegne af forsinkede flyrejsende, fylder i byretterne landet over. Domstolsstyrelsen melder om et øget pres på byretternes kapacitet.
»Der er et eller andet rivende galt«:Flere end 10.000 flysager presser domstolene
Passagerer, der får deres fly aflyst eller bliver forsinket mere end tre timer, har krav på kompensation. Men de mange kompensationsselskaber på markedet, som hjælper passagererne med at få deres penge, lægger pres på de danske domstole (arkivfoto). Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen
Henter...
Flypassagerer, der oplever forsinkelser eller aflyste fly, har ofte ret til kompensation, og flere vælger at få et firma til at hjælpe med at få den. Men de mange sager lægger pres på de i forvejen travle danske domstole.
Sidste år modtog domstolene 14.315 sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Københavns Byret, som Københavns Lufthavn hører under, oplyser til Politiken, at den i år foreløbig har modtaget 8.114 flysager, mens Kolding Byret, som Billund Lufthavn hører under, har modtaget 2.300 sager, og Aalborg Byret har modtaget 623 sager.
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.