Gardasøen betager stadig
Det ene øjeblik viser Gardasøen sig fra sit yndefulde gemyt; det næste viser den tænder, når vinden suser og skaber høje bølger. Italiens største sø er en gammel kending. Besunget og elsket i årtier af mange danskere, for hvem Gardasøen helt mod nord var det første møde med støvlelandet. Fra oven ligner søen en dovent hængende dråbe; i nord uhyre smal for i syd at brede sig vældigt ud. Gardasøen blev skabt af gletsjere under sidste istid og har en længde på henved 50 kilometer med en maksimal dybde på 346 meter. Helt i nord er søen blot er par kilometer bred, og her rejser de drabelige klipper sig lodret, så man føler sig knuget. Det er også i nord, der er tyrolsk islæt i arkitekturen. Sydover tager sydlandsk vegetation og byggestil over med cypresser, palmer og husfacader i terrakotta med skotter for vinduerne.
Genevesøen – på fransk og schweizisk
Vinranker så langt øjet rækker og helt ude i det fjerne mod øst snedækkede Alpe-tinder. Sådan byder Genevesøen sig til, når man står øverst over Laveaux-vinmarkerne ved søens nordøstlige ende på schweizisk side. Der har været dyrket vin på de nuværende terrasser siden 1200-tallet. Området har et ideelt mikroklima for dyrkningen. Montreux længst mod øst har et væld af blomster og sydlandske vækster langs promenaden. Lidt mod øst ligger det middelalderlige Chillon-slot, en rar halv times gåtur fra centrum. Det franske islæt møder vi på den sydlige side af Lac Leman, som søen hedder på fransk. Evian les Bains er kendt verden over for sit kurvand. De første Evian-vand dukkede op i 1824 og derpå fulgte byens termalbade samt kasino og teater. Evian har flere prominente bygninger bygget i den livsglade Belle Epoque-stil fra 1880’erne.
