Engang var SAS alle danskeres flyselskab. Eller i hvert fald føltes det sådan. Men så kom lavprisflyselskaberne på banen i begyndelsen af 1990’erne med ekstremt billige billetter og destinationer over det meste af Europa. Og loyaliteten over for SAS kom under pres. Billige billetter blev det vigtige, ikke dansktalende personale. Siden da har selskabet kæmpet for overlevelse og har undergået flere forandringer for at holde sig flyvende. Her er historien om snart 80 år med SAS.
1946
SAS opstår som en sammenlægning af de nationale luftfartsselskaber i Danmark, Norge og Sverige. Første interkontinentale afgang er fra Stockholm til New York 17. september 1946 – 25 timer og med 3 stop på vejen for at tanke.




























