Det er et overnatningssted af den slags, hvor du egentlig ikke har lyst til at sove. For interesserer du dig bare det mindste for arkitektur og design, er lejligheden en art hellig gral og du vil bare gerne være vågen hele tiden og suge indretning, møbler og historie til dig.
Det handler om lejligheden ’Aino’. Oprindeligt tegnet og udtænkt af det finske arkitektur- og designikon, Alvar Aalto, som en af to personaleboliger for de ansatte i kongres- og koncertbygningen Finlandia Hall, der stod færdig i 1975 og blev mesterens sidste storværk. Alvar Aalto døde året efter i 1976. Rejsedeklaration Helsinki




























