Klokken var 4.30 lørdag morgen, da jeg trådte ind i Bruxelles Lufthavn. Derfor opdagede jeg ikke lige med det samme, at der var noget galt. Men snart så jeg, at der stod aflyst ud for mange fly og forsinket ud for endnu flere. Hele check-in-systemet var lagt ned af et cyberangreb, som også havde ramt London og Berlin.
Mit eget fly til Amsterdam gik stadig, så jeg åndede lettet op og fokuserede på, hvordan jeg skulle få mest ud af de 24 timer, jeg havde i Danmark, og samtidig være frisk til 50-års fejring samme aften.




























