Vi havde forsvoret det – at tage endnu en tur til den sydeuropæiske varme midt om sommeren. Men så havde ungerne fundet lige det der hus ude på landet og oppe i højderne, 50 kilometer nord for Rom, et hus med en tre meter dyb pool, med store terrasser og høns og æsler i haven. Og så lod vi os lokke. For sidste gang, sagde vi til os selv. For allersidste gang.
Men så skulle det også være en særlig rejse, besluttede vi. En oplevelsestur. Ikke noget med at hoppe ind i et fly i København og være i Rom bare et par timer senere – uden at have opdaget rejsen og den legemlige flytning. Nej, vi skulle med tog, rejse med sjæl, og vi ville have de tre mellemste børnebørn med, to på 17 og en på 15, de skulle beriges med en letvægtsudgave af en ’dannelsesrejse’, der strakte sig hen over tre dage. Ledsaget af kloge bedsteforældreord.
