En høj hvinende lyd, som to stykker metal, der gnider mod hinanden, bryder den monotone rumlen, der har fulgt mig de seneste fire timer. Toget er stoppet på rutens højeste punkt, 4.319 meter over havets overflade, og det kan mærkes.
»I må gerne stå af og nyde udsigten«, fortæller vores togsteward, »men vær opmærksom på den tynde luft«.
Politikens rejseredaktør er på en unik togrejse. En regulær drømmerejse.
