Advarselerne er strømmet ind efter Tanzanias forslag om at bygge en asfalteret hovedvej gennem den verdensberømte Serengeti-nationalpark.
Nu opgiver det afrikanske land planerne. En videnskabelig undersøgelse viser ifølge BBC, at den to-sporede vej vil skade det rige dyreliv og påvirke blandt andet gnuernes vandringer over sletten.




























