Sådan får du adgang til lufthavnens lounger

LUFTHAVNSLUKSUS. Det er kun særligt udvalgte, der kan komme op i Georg Jensen loungen i Københavns Lufthavn. Men heldigvis er der fem andre lounges, du kan få adgang til.
LUFTHAVNSLUKSUS. Det er kun særligt udvalgte, der kan komme op i Georg Jensen loungen i Københavns Lufthavn. Men heldigvis er der fem andre lounges, du kan få adgang til.
Lyt til artiklen

Stå foran Georg Jensens forretning i Københavns Lufthavn i Kastrup og kig skråt op til venstre. Deroppe ligger et lokale, som minder om en hjemlig dagligstue. En trappe inde i forretningen fører op til rummet, der er den mest eksklusive lounge i lufthavnen. For kun særligt udvalgte kunder hos firmaet får adgang. Skal der serveres kaffe eller kage hentes det af ekspedienterne i Joe and the Juice. Fint for de få udvalgte, men utilnærmeligt for alle os andre. Heldigvis er der for andre rejsende flere muligheder for at trække sig lidt tilbage til de bløde stole i en lounge, hvis ventetiden skal gøres så behagelig som mulig. Eller hvis der skal være mere arbejdsro, så tiden kan udnyttes effektivt. I stedet for at komme i sidste øjeblik og stresse i køer og sikkerhedstjek kan der være fornuft i at tage til lufthavnen i god tid. Så betyder det ikke så meget, at indleveringen af bagage tager lidt ekstra tid, når ventetiden inde i terminalen giver luft til morgenmad og kaffe i en lounge, mens aviserne læses, og mailene tjekkes.

Gratis mad og kaffe
Det behøver ikke at være dyrt. For selv om der flere steder skal guld på kortet for at komme ind, er det eksempelvis også muligt med en Diners kort, der kan fås for 195 kr. om året, at smutte op ad trappen til en lounge med gratis mad og kaffe. Hurtigt tjent ind på en tur eller to, når kaffe, croissant og en juice hurtigt løber op i 80-90 kr. ude i de almindelige butikker i lufthavnen.

Flere steder kan rejsende også købe sig ind en lounge enten på forhånd eller i lufthavnen uden at have en særlig fin billet eller et særligt kort. Her er en forenklet oversigt over adgangsbetingelserne til de tre loungeområder i Københavns Lufthavn i Kastrup, og den service de byder på.

Adgang: SAS har delt loungen op i to afdelinger, hvor alle med billetter til Business class i SAS eller Star Alliance selskaberne kan komme ind i stueetagen, hvor også de velbetalende kunder fra blandt andre Iceland Air, Air Baltic og Widerøe kan komme ind sammen med Apollo-rejsende med en særlig voucher. Skal man op på 1. salen kræver det et guldkort til SAS Euro Bonus eller et Star Alliance selskab. Billetten til et af de selskaber skal også vises. Med guldkortet kan en gæst eller den nærmeste familie komme med ind. Det er ikke muligt at købe sig ind i SAS Loungen. Indretning og stemning: Loungen ligger lige hvor de relevante rejsende for kommer ind gennem Fast Track-indgangen. Umiddelbart mødes gæsterne af en lidt formel og rolig stemning i lokalerne, som halvhøje skillevægge deler op i forskellige afsnit. Men der er ikke mere formelt, end at der i den nederste business lounge er både et børneområde med spil, film og legetøj og en sportsbar med TV. Men selvfølgelig er der også stille arbejds- og mødeområder og et større areal med siddepladser i sofahøjde. Badefaciliteterne på Business Lounge deles med Scandinavian Lounge en etage højere oppe, hvor niveauet er lidt mere luksus-betonet, og et par mindre soverum kan friste trætte rejsende. I den stille afdeling er afslapningsstole, mindre og helt rolige småstuer og et par mødelokaler, som kan rumme op til 12 personer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her