Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gys. Togsatationen i Detroit minder mest om et slot fra en gyserfilm. Læserfoto: Pelle Stampe

Gys. Togsatationen i Detroit minder mest om et slot fra en gyserfilm. Læserfoto: Pelle Stampe

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læserne: Her er verdens mest fascinerende togstationer

Spændende arkitektur og historie - togstationer kan være en oplevelse i sig selv.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spor 17 i Grunewald

Tag Berlins S-bahn eller bus M19 til Grunewald. Til spor 17, hvorfra titusinder af jøder i godsvogne blev sendt til KZ-lejre. Langs perronkantens støbejern ses et af nazisternes rystende arkiver. Tysk grundighed meter for meter. ’18.10.1941/1251 Juden/Berlin-Lodz’. Eller: ’24.8.1942/100 Juden/Berlin-Theresienstadt’. Antallet 100 går igen indtil ’99 Juden/Berlin-Auschwitz’. Hvad blev der af den sidste – skudt, flygtet eller begge dele? I efterårets støvregn hænger der stadig kommandoer, hundeglam, gråd og angst over det gamle godsbaneterræn. I den smukke forstad ligger også fortidens velhavervillaer, hvis beboere bag gardinerne havde vidners frie udsyn. Til sidste afgang: ’27.3.1945/18 Juden/Berlin-Theresienstadt’. Et mindesmærke stærkere end selv betonklodserne i holocaustmonumentet i Berlin.

Lars H. Christiansen, København

LÆS ARTIKEL

Klassisk smukt i Novosibirsk

Navnet på togstationen i denne by vækker associationer som få byer i verden – Novosibirsk. Langt inde i Rusland findes denne mystiske by, som er landets tredjestørste. De fleste turister ankommer utvivlsomt med toget efter flere tusinde kilometers bumlen over de russiske sletter. Alene som stop på verdens mest fascinerende togtur – Den Transsibirske Jernbane – fortjener togstationen en plads på listen. Men den er også i sig selv meget smuk i klassisk overdådig russisk stil. At stå på perronen og vide, at man befinder sig i midten af verdens folkerigeste kontinent og samtidig føle sig så langt væk fra alting, er helt unikt.

Tobias Feld, København

Dødskamp i Detroit

Som en Tim Burton’sk Gotham-fantasi bevogter den forladte Michigan Central Station turen ind til downtown Detroit. Da den 70 meter høje station stod færdig i 1913, var den verdens højeste, og med sin størrelse, pomp og pragt var den symbol på både USA’s og Detroits vækst og fremtidstro. Nu er den spektakulært forfaldende bygning en skulptur over Detroits dødskamp og en magnet for urban explorers.

Pelle Stampe, København

Minder om en kejsertid i Metz

Metz’ togbane er det stærkeste minde om den tyske periode i Alsace-Lorraine i Frankrig og om måden, hvorpå de tyske kejsere syntes, at Metz var den vigtigste by at beskytte. Jernbanestationen i Metz er en 350 meter lang neoromansk bygning opført mellem 1905 og 1908. Den var bygget til at flytte 20.000 mennesker på mindre end 24 timer fra Berlin til Metz i tilfælde af en ny krig mellem Tyskland og Frankrig.

Stationsbygningens arkitektur minder om formen på en kirke i afgangshallens område, med et klokketårn, der er 40 meter i højden, og på den anden side minder ankomsthallen og restauranten om et kejserligt palads. Alsace-Lorraine blev administreret direkte af den kejserlige regering i Berlin, efter at Tyskland vandt krigen mod Frankrig i 1870-71. Kejser Wilhelm værdsatte sine rejser til Metz, og på banegården kan den lejlighed, han brugte under sine besøg i byen, ses – den er omdannet til kontorer for SNCF Railway Company.

Emmanuel Joncquez, Ølstykke

Stationen spejler sig

Kyoto Station er uden tvivl verdens mest fascinerende togstation. Den er bygget sammen med et messecenter, et museum, et butikscenter, et hotel, en park m.m. omkring en dynamisk ankomsthal. Arkitekturen er unik og legende og er ifølge arkitekt Hiroshi Hara en fortolkning af Kyotos karakteristiske bygrid. Om dagen spejler togstationens glasfacade himmelen og byen, og om natten kan man se stationens indre funktioner smelte sammen med byen. Et besøg på denne station er unikt, inspirerende og imponerende.

Frida Sophie Vang Petersen, København

En anden klode i Kyoto

Kyoto Station er uden tvivl verdens mest fascinerende togstation. Den er bygget sammen med et messecenter, et museum, et butikscenter, et hotel, en park m.m. omkring en dynamisk ankomsthal. Arkitekturen er unik og legende og er ifølge arkitekt Hiroshi Hara en fortolkning af Kyotos karakteristiske bygrid. Om dagen spejler togstationens glasfacade himmelen og byen, og om natten kan man se stationens indre funktioner smelte sammen med byen. Et besøg på denne station er unikt, inspirerende og imponerende.

Vi kommer med Shinkansen fra Tokyo, og lige på minuttet kører vi ind på Kyotos Station. Det er som at befinde sig på en anden klode. Et futuristisk mesterværk i stål og glas, tegnet af arkitekten Hiroshi Hara og bygget 1990-97. Bygningen er 15 etager høj (70 meter). De mange etager er som en by i byen. Bygningsværket er en oplevelse i sig selv. Over den store hovedhal svæver en glastunnel, hvorigennem man bevæger sig mellem de utrolige stålkonstruktioner. Endnu højere oppe ligger et ydre observationsdæk, og her kan man skue ud over Kyoto og kigge ned i banegårdens virvar.

Mette F. Teschl, Sæby

Blå og hvide kakler i Porto

Togstationen i Porto i det nordlige Portugal er bestemt et besøg værd, også selv om man ingen planer har om at tage toget. Stationen hedder Sao Bento og ligger i centrum ikke så langt fra Ribeira – området omkring Dourofloden. Det, der gør Sao Bento til noget specielt, er den fantastiske udsmykning i afgangs-ankomst-hallen. Store kakkelmalerier – de såkaldte azulejos – fortæller Portugals historie og transporthistorie. De blå og hvide kakler er karakteristiske for Porto og findes også på en del af byens kirker, men her på stationen bliver man fuldstændig overvældet. Der hersker en nærmest andægtig stemning, som ikke ofte kendetegner en station fuld af travle mennesker.

Ina von Barm, Herlev

Statuer, stuk og malerier i Moskva

De mest fascinerende togstationer må ligge i Moskvas metro, specielt inden for centerringen. Vi har faktisk brugt en hel aften på at se på metrostationer i centrum. De er gennemført pyntet med statuer, stuk og malerier, og man træder ligesom ind i et nyt rum, hver gang man stiger af på en station. Hver for sig er de meget forskellige, og motiverne varierer mellem smukke landskaber og kornmarker, glade arbejdere, kække soldater og andre lige så tidløse sager. Når man får knækket læsekoden med de kyrilliske bogstaver, kan man stave sig igennem en række forunderlige stationsnavne, som så bliver lige så interessante som udsmykningen.

Karen Brøgger, Næstved

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mangfoldighed i Washington

Den mest fascinerende togstation, jeg har oplevet, er hovedbanegården i Washington, D.C. Den er i flere etager, hvor der i nederste etage (i hvert fald i 2004) er butikker og restauranter. Jeg var der med min datter, og jeg husker det som spændende med alle de mennesker af forskellig etnisk herkomst. Vi satte os og spiste enchilada, og det gjorde indtryk på mig, fordi der var et miljø, hvor mange mennesker shoppede og spiste. Det har jeg ikke rigtig set andre steder – hverken i Oslo, Stockholm, Berlin, London eller New York, og heller ikke i Beijing, selv om den er stor).

Dina H. Madsen, Gelsted

Tropisk togstation i Madrid

Togstationen Puerta de Atocha i Madrid er noget for sig selv. Hele den gamle stationsbygning er forvandlet til et imponerende tropehus, som man skal krydse for at komme frem til den nye stationsbygning. Når junglen ikke er under konstruktion – hvilket den desværre er lige nu – kan man gå inde imellem bananpalmer og kokospalmer og nyde tropevarmen. Over mod den nye togstation kan man komme et par etager op og nyde udsigten over det lille stykke jungle pakket ind i en klassisk gammel togstation.

Emilie Andresen, Madrid

Eventyr med Ella i Sri Lanka

Det gamle England sidder i hver en splint, hver en svelle og hver en hilsen, når man går ind gennem porten til Ella. Og alligevel – lyset er krystalklart, luften er ren i 1.041 meters højde, og skiltet er umiskendeligt ikke engelsk med de bløde tegn og få bogstaver. Rejsen kan begynde ned ad bjergsiderne igennem teplantager og tropisk jungle, som gør Ella til begyndelsen til et eventyr.

Prami Larsen, København

Farver og fascination i Thailand

Bing, bing, bing. Stationsforstanderen slår med al sin værdighed og autoritet på stationens blankpolerede bronzeklokke og melder togets ankomst eller afgang, og det har hans forgængere sikkert gjort i alle de år, Hua Hin Station har eksisteret. At rejse med tog i Thailand bringer én forbi mange smukke stationer; alle har de deres eget særpræg, men alle med dejlige gule og røde farver, blå, røde eller hvide buske, og mange mennesker, der sælger grillede kyllingelår, kaffe, bananer, risretter og cola i plastikposer.

Det har Hua Hin Station også, og den er den mest fascinerende station, jeg har set. Der er altid mennesker, der venter på toget eller tager sig en lur på bænkene, og man har været så fornuftig at bygge nogle hvilepladser med hvide og violette buske, der med deres paraplygrene og blade giver den hvilende skygge for solen. Hua Hin var især i tidligere tider kongeparrets foretrukne sommerresidens, og kongen og dronningen skulle modtages standsmæssigt. Det blev de i en rød- og gulmalet bygning, hvis spidse tårne rejser sig mod den blå himmel.

Max Schrøeder, Højbjerg

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fascinerende arkitektur i Berlin

Fra Anhalter Bahnhof i Berlin afgår ganske vist ikke længere tog. Efter Anden Verdenskrig står stationen som en udbombet ruin, og der er jo også andre interessante stationer i Berlin, men denne er fascinerende ved sin arkitektur og historie. Den blev opført 1880 i nyrenæssance.

Oprindelig var stationen dobbelt så høj, og bag facaden lå 12 spor, som betjente 15 travle tog i timen. Mange kendte hoveder har passeret gennem hallen, blandt andre den russiske tsar og den revolutionære leder Karl Liebknecht, der i 1918 blev modtaget af 20.000 beundrere. Resterne af stationen skulle være sprunget helt væk efter krigen, men det blev stoppet efter folkelige protester, så facaden nu er en smuk og historisk kulisse på Askanischer Platz.

Bo Morell, Fredensborg

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden