Allerede ved ankomsten til hovedbanegården kan man mærke, at der er noget i luften. »Don’t fuck with Stuttgart!«, står der på løbesedler, der deles ud ved banegårdens nord-udgang. Herfra kan man gå direkte ud til ’skamme-væggen’, hvor der for alvor er verbale lussinger til ’Stuttgart 21’, den planlagte ombygningen af Stuttgarts banegård og bymidte.
Et futuristisk prestige-byggeri til 10 milliarder euro, som befolkningen har sagt et rungende nein til. Plakater, fotos, bannere og håndskrevne sedler lægger ikke fingrene i mellem med hårde ord til byggeriet.



























