Iklædt stor oilskinsfrakke og -hat klatrer Indiana Jones uforfærdet rundt i molergraven ved Knudeklint på den lille Limfjordsø Fur.
Men hvor er arkæologheltens pistol og karakteristiske pisk, og hvordan kan det være, at hans eneste våben er en smørrebrødskniv?
I virkeligheden er det museumsinspektør, geolog og naturvejleder på Fur Museum Bo Pagh Schultz, som er på fossiljagt. Indiana Jones-dragten har han valgt, fordi jagten kræver fornuftig beklædning og fodtøj, og så er klædedragten med til at fange skolebørnenes opmærksomhed.
Smørrebrødskniven er til at splitte moleret med i jagten på fossiler, og politiet har sagt o.k. for våbnet, siger han.
Millioner på vej til lille Limfjordsø
Schultz har ellers ikke problemer med at fange vores opmærksomhed, når han tager os 55 millioner år tilbage i tiden, for så gammelt er moleret på Knudeklint. Klinten består af omkring 200 vulkanske askelag og findes ingen andre steder bevaret så enestående som på Fur og naboøen Mors.
På fossiljagt
»Moleret er lagkagen i Danmarks udvikling, mens istiden er flødeskummet, og kulturlandskabet er pynten. Her på Fur har lagene forskubbet sig, så vi rigtig kan se lagkagen. I dag må vi nøjes med at jage i molergraven, for det blæser for meget ved klinten. Lad os trække blank og gå på fossiljagt«, opfordrer Schultz og svinger smørrebrødskniven.
Snart kan Schultz fremvise en tand fra en sildehaj, men den er ikke så stor eller usædvanlig, at den er værd at tage med tilbage til museet, og det samme gælder små fiskeknogler, som har været igennem maven på en større fisk. Indiana Jones får dog den fulde opmærksomhed, da han kan fremvise en koprolit eller på jævnt dansk en forstenet ’panikskid’.
»En ’panikskid’ er, når fisken bliver grebet af panik og mærker, at ilten slipper op og derfor søger op mod overfladen og undervejs slipper en lort. Som I kan se, er moleret et rent billedlotteri«, fastslår Schultz og tilføjer, at fossiljagt næsten er at sammenligne med Sebastian Kleins ’Gæt en lort’ fra tv-programmet ’Naturpatruljen’:
»I moleret er der foruden spor af ’panikskid’ også tyndskid, hajlort og bremsespor«.
Schultz vulkanforsøg
På rundturen forklarer Schultz ved hjælp af en sodavand og et æble, hvordan et vulkanudbrud opstår og er med til at forme klinten. Bagefter spiser han æblet. Senere går han ud på Knudeklint for at illustrere et vulkanudbrud ved hjælp af et hjemmelavet vulkanpulver, hvis ingredienser vi har lovet Schultz ikke at afsløre, for det er vist ikke helt lovligt.
Ifølge Schultz blev moleret dannet for 55 millioner år siden på bunden af et stort hav, som dækkede Fur, Mors og det meste af Danmark. Moleret består af fint ler og enorme mængder af mikroskopiske kiselalger, som sank til bunds og sammen med moleret dannede et 60 meter tykt lag i løbet af 3 millioner år. De vulkanske asker stammer fra udbrud fra vulkaner, som lå ved molerhavet. Hvert askelag stammer fra et vulkanudbrud.
Fisk, fugle, krybdyr, insekter, planter og træer, som levede og voksede i og ved molerhavet, kan nu findes som fine aftryk i moleret. De bedste fund er udstillet på Fur Museum og Moler Museet på Mors. Schultz kan fremvise store fossiltræstykker, små fårekyllinger og alle mulige former for fisk på Fur Museum.
Dusørjægerne
Et af de mest imponerende fossilfund på museet er tyskerfisken. I 1985 fandt en tysk fossiljæger aftryk af en to meter lang fisk. Jægeren tog kun den øverste del af stenen med hjem som souvenir. Resten begravede han ved klintens fod. Hjemme i Tyskland sendte han et postkort til museet, hvorpå han markerede findestedet. Hele fisken kan nu ses på Fur Museum.
»Fundet førte til loven om danekræ. Hvis et fund er af en vigtig naturhistorisk kvalitet, skal det tilbydes staten - mod en dusør, naturligvis - så mange fossiljægere er også dusørjægere. Vi opererer også med museumskræ, hvor museet giver en dusør for et vigtigt fund. Vi har eksempelvis givet 1.500 kroner for en fårekylling fundet i lerskifer. En gang imellem stikker jeg også en skoleklasse 50 eller 200 kr. Det skærper interessen for jagten«, ler Schultz, som selv er en ivrig fossiljæger.
Rødtoppen og Luffe
Bo Pagh Schultz’ kollega på Moler Museet på Mors Henrik Madsen kunne imidlertid have tjent en formue på et af sine fossilfund. I 2007 var Madsen som så ofte før på fossiljagt i Ejerslev Molergrav på Mors. Han flækkede en stor skærv og kunne ikke se med den lup, han altid er bevæbnet med, hvad der var tale om, men det så interessant ud, og han tog de to stykker med hjem.
»Efter 4-5 timers arbejde med en gravørpen ved middagsbordet, kunne jeg se, at der var tale om en havskildpadde. Over de næste 10 dage arbejdede jeg vel 160 timer på skærverne. Jeg var klar over, at jeg sad med det rene guld. Min dengang 10-årige datter Anne foreslog, at vi kaldte den for Luffe, og det gør alle nu. Den 10,5 cm store Luffe er det mest unikke fund i danekræhistorien, og jeg ville have fået maks.-dusøren, hvis jeg ikke lige var museumsleder. Inden jeg afleverede Luffe, tilbød en tysk fossilhandler mig 50.000 kroner, og købere i USA ville have betalt meget mere. Hvis jeg havde solgt Luffe, ville jeg have fået en fyreseddel, men det allerværste ville være, at jeg så ikke kunne prale med fundet«, griner Madsen.
Luffe er verdensberømt, og den har også gjort Madsen kendt. Da vi senere på dagen står nede ved Ejerslev Havn, kommer en mand hen og spørger Madsen: »Er du ikke ham med skildpadden?«.
Moler Museets leder svarer bekræftende og tilføjer, mens han river sig i håret, at »med den rødtop kan jeg ikke skjule mig«.
Fossiljægere kommer langvejs fra
I tidens løb har Madsen fundet 100 styk danekræ, men han topper ikke listen over flest fundne fossiler.
En dame har fundet cirka 85.000 forstenede søpindsvin. Overalt i hendes hjem er der søpindsvin, selv under spisebordets glasplade, og hun bærer dem om halsen og i fingerringe. Fossiljægerne kommer langsvejsfra som det hollandske ægtepar Jan og Elly, der regelmæssigt går på fossiljagt i Ejerslev Molergrav og bor i en campingvogn under jagten.
Enkelte gange har parret fundet danekræ, og de har en stor fossilsamling hjemme i Holland.
Kattegrus
Den autodidakte Madsen er lige begejstret, uanset om han beskriver en 3,5 gange 5,5 cm lang og meget sjælden hornreje eller en stor fossiltræstamme på 8,5 meter. Rejen er fundet af den italienske geolog Alessandro Garassino og opkaldt efter Mors. Den har fået navnet Morscrangon acutus, som angiveligt skal betyde ’den skarpe crangonidae fra Mors’.
Industrien har i tidens løb udnyttet moleret, og de fleste kender det nok bedst som kattegrus, men Henrik Madsen er slet ikke ked af industriproduktionen, »for virksomhederne gør det grove arbejde for os, så vi kommer ned til de spændende lag«.
Den 960 meter lange og 30 meter høje Knudeklint på Fur og den 60 meter høje og 700 meter lange Hanklit på Mors er ikke bare lokale attraktioner, men tilhører samme kategori som Great Barrier Reef ved Australien og Galapagosøerne, mener den tidligere leder af Morslands Historiske Museum Per Noe, som har arbejdet med moler i en menneskealder.
Tag med til den danske ø, du ikke må besøge
»Ingen andre steder er moleret og askelagene bevaret på så enestående en måde, og geologer og vulkanologer kommer hertil fra hele verden. Moleret er som at bladre i en bog, der hele tiden fortæller noget om vores historie. Den flora og fauna, vi har, kan man følge 55 millioner år tilbage i tiden«, siger Noe, som sammen med Morsø Kommune, Skive Kommune og en række andre institutioner forsøger at få Knudeklint og Hanklit optaget på Unesco’s Verdensarvliste.
»For det første er vi stolte af molerklinterne og vil gerne vise dem frem til resten af verden. For det andet ved vi, at hvis vi skal holde liv i et lokalsamfund, skal der turisme til. For det tredje kan man opføre vandlande alle steder, men der er kun to steder i verden, hvor man virkelig kan se moleret, og det er på Fur og Mors«, begrunder Per Noe ansøgningen, og Bo Pagh Schultz fra Fur Museum skærer det ud i pap i bedste Indiana Jones-stil:
»Vulkansk aske fra den tid, da den moderne verden blev skabt, ses kun her. Derfor går vi til Unesco og spørger, om vores støvbunker kan komme på samme niveau som pyramiderne og Eiffeltårnet«.
Politiken var inviteret af VisitNordjylland.
fortsæt med at læse
.JPG)
.JPG)
