Du tænker måske på forbindelsen London-New York, eller måske Paris-London. Men nej, der skal spejdes meget længere mod øst, når man skal finde verdens største flyrute målt på antallet af passagerer.
Verdens mest populære rute er nemlig forbindelsen mellem den sydkoreanske hovedstad Seoul og regionen (og øen) Jeju, også beliggende i samme land.
Mere end 11 millioner flypassagerer fløj mellem lufthavnene Seoul Gimpo International og Jeju International i 2015, viser tal fra den internationale sammenslutning for flyselskaber, International Air Transport Association (IATA).
En million har nu fløjet på verdens korteste flyruteAt der bliver fragtet mange passagerer mellem de to destinationer, understreger en optælling på Seoul Gimpo-lufthavnens hjemmeside. Mellem kl. 9 og 12 en tilfældig dag ankommer 24 fly fra Jeju. For eksempel lander et fly fra Jeju kl. 9.15, to forskellige fly kl. 9.30, så et fly kl. 9.35, 9.40, 9.55 og tre fly kl. 10. I alt ni fly på en time.
Europa med ny (kort) rekord
Jeju er en vulkanø - nogle sammenligner den med Hawaii. Øen ligger sydvest for den sydkoreanske halvø, godt en times flyvetur fra Seoul. Mange koreanere tager hertil for at holde ferie, og øen har siden 2007 været på Unescos verdensarvsliste, dels for sin geologi og dels for sin bestand af truede dyrearter.
Nummer to på listen over de mest populære flyforbindelser findes også i Asien, nemlig ruten mellem Japans femtestørste by Sapporo og hovedstaden Tokyo.
Tallet i parantes er total antal passagerer, der har fløjet på ruten i 2015.
- Jeju-Seoul Gimpo (11.1 millioner)
- Sapporo-Tokyo Haneda (7.8 millioner)
- Fukuoka-Tokyo Haneda (7.6 millioner)
- Melbourne-Tullamarine-Sydney (7,2 millioner)
- Beijing Capital-Shanghai Hongqiao (6.1 millioner)
I det hele taget er det Asien som dominerer listen, mens europæiske knudepunkter slet ikke er at finde på top fem-listen.
Men Europa kan dog bryste sig af en anden rekord-titel. I sidste måned åbnede ruten mellem Friedrichshafen i Tyskland og St. Gallen i Schweiz. Kilometerantallet mellem de to lufthavne er på 20 kilometer i fugleflugt, og dermed er den verdens korteste flyrute.
Verdens korteste internationale flyrute ligger i Europafortsæt med at læse


























