De sidste par år er nye hoteller skudt op på stribe i Malmø, og i oktober fik Sveriges tredjestørste by endnu et til samlingen, da Story-kæden åbnede Studio Malmö på havnen. Det er kun tredje udspil fra den lille kæde Story Hotels, der tilhører en ny generation af hoteller, som gerne vil gøre tingene lidt anderledes.
Hos Story Hotels får du på forhånd tilsendt en kode til dit værelse. Pointen er, at det administrative skal skæres væk, så medarbejderne på hotellet, der er til stede 24/7, kan bruge tiden på tips, anbefalinger og gode råd til byen i stedet for.


























