Drømmer man om et traditionelt luksushotel krydret med østeuropæisk overdådighed, må Sofia Hotel Balkan være et selvskrevet valg. Lige så snart man træder ind i lobbyen, møder man en eksplosion af marmor, enorme lysekroner, bløde loungestole, borde i mørkt kirsebærtræ og gulve med mønstrede stenmosaikker.
Imens man bearbejder de – for det danske minimalistiske øje – overdrevne omgivelser, har hotelpersonalets venlighed og servicementalitet fået en til at overgive sig til bløde tekstiler og total komfort.




























