Den smalle sti langs bjergets højderyg kan spottes flere kilometer fremme og viser, hvor langt op der endnu er. Benene bliver lidt tungere ved synet, men fortsætter deres næsten mekaniske tempo. For op, det skal vi. Helt op til toppen af det spidse bjerg, der i årtusinder har ligget her og tronet som det højeste i bjergkæden De Albanske Alper. En bjergkæde, der breder sig ud mellem Albanien, Montenegro og Kosovo.
Hvis bjergenes grå granitsprække kunne tale, ville den berette om den forfærdelige krig, der for kun tyve år siden udspillede sig netop her i de stejle bjerges grænseland. Men bjergene forbliver stumme.
