D’abord bouillir, puis baisser, forklarer en gammel mand mig. Vi er en lille flok, der står på havnen i det lille fiskerleje Cassis og venter på, at der skal komme en båd ind med dagens fangst. Og mens vi venter, tager han sig tid til at forklare navnet på den berømte franske fiskesuppe med det svært udtalelige navn: Først skal fisken koge op (bouillir), og så skal der skrues ned (baisser), og derfor hedder suppen bouillabaisse.
Det er en lørdag formiddag i foråret, og havnen i Cassis er allerede fuld af en skønsom blanding af små hundeluftende damer, atletiske typer i træningstøj og gamle mænd iført vest, Gauloises og kasket. Barfolket er gået om bord i den daglige rutine med at transformere stabler af stole til siddepladser til marseillebeboere, der i weekenderne strømmer ud til den gamle fiskerby. De kommer for at indtage en frokost på havnen, spise isvafler med børnene eller bare lufte de store solbriller for så at tage tilbage til storbyen igen sidst på dagen.
