På roadtrip efter grumme gedder i Smålands vilde natur

Lyt til artiklen

Du tror sikkert, jeg er fuld af løgn. For lystfiskerens troværdighed ligger generelt helt nede i dyndet på bunden af mosen sammen med politikere, journalister og brugtvognsforhandlere. Men det er sandt, at jeg rent faktisk er i gang med sætningen: Hvis ikke der står en gedde her, så ved jeg ikke, hvor der står én, da det siger ’smak’ fra en gedde. En svensk variant af Esox lucius har hugget til som en syngende undervandslussing på mit kobberfarvede 35-grams Atom-skeblink, som jeg har kastet ud i en begyndende sivskov i en vig i søen Åsnen i Småland.

Efter et par hidsige udbrudsforsøg mod bunden og et par træk væk fra båden tager fiskeguide Axel Svahn forsigtigt gedden ind til skroget og løsner krogen fra gabet med de sylespidse tænder, inden dyret igen forsvinder ned mod trygheden i vandet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her